Dejlig variation af morgenmaden med denne sunde og skønne pandekage. Der er nok til både at dele, og til 1 person.
Top den med kvark og blåbærmarmelade, og nyd en kop kaffe til.
Du skal bruge:
2 æg
25 g. havregryn
50 g. hvedemel
1 dl. mælk
1 tsk. lime-juice
1 æble
5 bløde dadler
Smør til stegning
Sådan gør du:
Pisk æggene sammen i en skål.
Tilsæt havregryn og hvedemel og rør dejen sammen.
Tilsæt mælk og limejuice, og rør dejen ensartet.
Snit et æble i små tern. Tilsæt i dejen.
Fjern kernen i dadlen og snit dadlen i små tern. Tilsæt i dejen, og rør rundt.
En stor pande sættes på komfuret, og sættes på højeste varme. Ca. 1 spsk. smør smeltes på panden.
Når smørret er smeltet, hældes dejen ud på panden.
Steg pandekagen i ca. 3-4 minutter. Hold øje med varmen og skru en smule ned, så pandekagen ikke bliver for mærk.
Når pandekagen efter nogle minutter er klar til, at blive vendt, tages hele pandekagen af pandekagen og lægges på en stor tallerken. Vend derefter pandekagen på tallerkenen, ned på panden, så pandekagen bliver vendt og stegt på den anden side. Vær forsigtig, så pandekagen forbliver hel.
Lad pandekagen stege færdigt ved middel varme i ca. 10 minutter. Når den er færdigstegt og fin lysebrun på begge sider, er den færdig.
Lad pandekagen glide fra panden og over på en stor tallerken.
Læg et par spiseske fulde kvark på toppen, og top med et par teskefulde blåbær-marmelade.
Velbekomme :)