Viser indlæg med etiketten Dessert. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Dessert. Vis alle indlæg

lørdag den 21. maj 2022

Lækker og sprød rabarbertærte

 Det er så skønt at høste sine egne spæde og nye rabarber som de første afgrøder der kan høstes i haven!

Årets første rabarbertærte er bare noget særligt! 


Så ved man at der er flere gode bær, frugter og grøntsager der følger efter i løbet af sommeren som der kan laves dejlige retter og gode sager af.

Er du også heldig at have rabarber i haven, så er der her en opskrift du nemt kan lave.



Er du også heldig, at have høns, så er det bare ud i hønsegården og hente et par æg til dejen.




Du skal bruge:

6-7 stængler spæde rabarberstilke

100 g. smør

1 æg

100 g. perlesukker ( eller det sukker du har )

200 g. hvedemel

----------------

1 æg

30 g. perlesukker ( eller det sukker du har )

1 tsk. vanillesukker


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 grader varmluft

Bland smør med ægget i en skål.

Tilsæt sukker og rør blandingen godt.

Tilsæt melet og rør dejen ensartet og fast.

Saml dejen til en kugle.

Læg bagepapir på en bageplade. Læg dejen på midten af bagepapiret. Tryk den flad i rund eller oval form. 



Tryk dejen ud så den er ensartet. Tag evt. en kagerulle til hjælp.

Buk kanten ind hele vejen rundt så der danner sig en forhøjning som kant.

Bland 1 æg med sukker og vanillesukker og pisk massen med en gaffel så den er ensartet.

Hæld massen ud på tærtebunden og fordel den over hele bunden.



Skær blad og ender af rabarberne, og skyl dem godt. Skær stilkene i skrå skiver på ca.2-3 cm. længde.

Fordel rabarber-skiverne i et mønster på tærtebunden.



Sæt pladen i ovnen og bag tærten i ca. 35 minutter.



Lad tærten køle lidt af inden den spises.

Spis den som den er til en kop kaffe eller the, eller spis den med is, creme fraiche eller græsk yoghurt.



Velbekomme <3




søndag den 10. april 2022

Dessertkage med kakao, kanel, kaffe og kokossukker

Skøn kage der kan bruges til dessertkage eller til en hyggestund i løbet af dagen med en kop kaffe eller the.


Kagen er sødet med kokossukker og bagt i en rund gummi slip-let form på 18 cm. i diameter. Sådan en form er så nem at arbejde med, og kagen er meget nem at få ud af formen efter bagning.

Pynt den med glasur og top med krymmel efter smag. I anledning af Påsken er kagen pyntet med små chokolade-æg i hvid chokolade.

Du skal bruge:

3 æg

125 g. kokossukker

2 tsk. vanillesukker

1 dl kold kaffe

1 moden banan

1 dl. olie

1 tsk. kanel

100 g. hvedemel


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 grader varmluft

Pisk æggene ud i en skål.

Tilsæt kokossukker og pisk sukkeret med æggene.

Tilsæt vanillesukker og rør rundt.

Tilsæt kaffe og rør rundt.

Mos en moden banan og tilsæt den i dejen. Rør dejen glat.

Tilsæt kanel og hvedemel og rør dejen ensartet og glat.

Smør en form med olie på alle sider, og hæld dejen i formen.

Sæt formen i midten af ovnen på ovnristen, og bag kagen ved 180 grader i 45-50 min.

Imens kagen er i ovnen blandes en glasur af sigtet flormelis og vand. Tilsæt valgfri frugtfarve efter ønske. 

Når kagen har bagt i 45 minutter tages den ud og der sættes en knivspids i kagen for at tjekke om den er gennembagt. Sæt den tilbage i ovnen for 5 minutters bagning til, hvis der er behov for det.

Når kagen er færdig køles den af ca. 5 minutter inden glasuren hældes over kagen. Fordel glasuren over kagen så den løber den over siderne.

Drys med krymmel eller pynt kagen efter smag.



Hvis der påsættes chokoladeæg, så gør det lige efter glasuren er lagt over kagen, så den stadig er lun. Chokoladeæggene vil da smelte en smule i bunden.

Nyd kagen som den er, eller nyd kagen med is, creme fraiche eller en roset flødeskum.



God fornøjelse!


lørdag den 2. april 2022

Kirsebær Clafoutis med kokossukker

 Skøn og let Kirsebær Clafoutis sødet med kokossukker. Hurtig at lave og færdig efter 40 minutter i ovnen.

Spis den helst lun, og sigt lidt flormelis over ved servering.'

Kokossukkeret gør, at Claufoutis'en får en flot karamel-farve.



Du skal bruge:

325 g. udstenede kirsebær

100 g. sigtet hvedemel'

100 g. kokossukker

1 knsp. salt

3 æg

2 dl. sødmælk


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 grader varmluft

Smør en tærteform med smør

Fordel kirsebærrene i et lag i tærteformen.

Sigt hvedemel i en skål.

Tilsæt kokossukker, salt og æg og rør dejen glat.

Tilsæt mælk lidt efter lidt.

Rør dejen ensartet, og hæld den over kirsebærrene.

Sæt formen i ovnen i 40 min.

Tag derefter formen ud og køl af et øjeblik inden Claufoutis'en skæres i portions-stykker.

Sigt flormelis over hvert stykke.



Vidste du, at kokossukker indeholder Magnesium, Zink og B-viatminer og at kokossukker er lavet af nektar fra kokospalmens blomster?


Velbekomme <3




 

søndag den 20. februar 2022

Saftig chokoladekage

 Denne kage er tilsat lækre ingredienser, og de revede æbler og glasuren over, gør den saftig og lækker.

Brug den til dessertkage med en lille skive is, med en skefuld kvark eller creme fraiche, eller som den er med en god kop kaffe eller the.



Her på gården har vi høns. De giver os mange gode æg som bla. bliver brugt til marengs. Når der tilberedes marengs, bliver der æggeblommer i overskud, og derfor har jeg kreeret denne kage.

Du skal bruge:

5 æggeblommer

110 g. sukker

 2 spsk. kakao

1 spsk. Peanut-butter

2 dl. is-kaffe

25 g. smør

150 g. hvedemel

1 tsk. kanel

2 æbler

Pynt:

Flormelis

Kakao

Hindbærdrys



Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Pisk æggeblommer og sukker godt sammen.

Tilsæt kakao og rør dejen ensartet,

Tilsæt peanut-butter og rør dejen glat.

Tilsæt lidt efter lidt is-kaffe mens der røres.

Tilsæt smør og rør smøret ud, så det findeler sig

Når dejen er rørt glad tilsættes lidt efter hvedemel. Rør undervejs.

Skræl æblerne og riv dem på den grove side direkte i dejen.

Rør dejen glat.

Hæld dejen i en lille rund form. Brug gerne en slip-let gummi-form som er penslet med en smule olie.

Sæt kagen i midten af ovnen på en rist.

Bag kagen i 40 minutter.


Når kagen er færdig, tages den ud af ovnen og køler af nogle minutter inden den løsnes rundt i kanten med en kniv, og derefter vendes ud på et lagkagefad eller en tallerken.

Rør en glasur af sigtet flormelis og sigtet kakao med en smule vand. Hæld glasuren over kagen. Med en paletkniv fordeles glasuren over kagen så glasuren glider forsigtigt ned af siderne.



Drys med Hindbærdrys af tørrede hindbær.



God fornøjelse!


lørdag den 19. februar 2022

Jordbær-marengs

 Fine, søde og lyserøde marengs lagt sammen med jordbær-kvarkcreme.

Let og sødt til en dejlig dessert.

Har du lyst til at der skal være lakridssmag i, så tag evt. halvdelen fra og bland finsnittet finsk lakrids i.



Du skal bruge:

Til marengs

4 æg

200 g. sukker

Jordbærsirup

Rød frugtfarve

Evt. 1/2 stang blød finsk lakrids

Til kvarkcreme:

Kvark

Jordbærsirup

Rød frugtfarve


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 100 grader varmluft.

Tag en bageplade ud af ovnen.

Pisk æggehviderne næsten stive.

Tilsæt sukkeret lidt efter lidt imens der piskes.

Pisk indtil massen er helt fast.

Tilsæt 4 spsk. Jordbærsirup

Tilsæt lidt af gangen forsigtigt rød frugtfarve indtil ønsket lyserød farve fremkommer.

Læg bagepapir på bagepladen.

Fyld marengsen i en sprøjtepose med tyl.. Sprøjt både flade runde marengs samt toppe.

Finsnit evt. finsk lakrids til 1/2-delen af marengsmassen. Tilsæt da lakridsen og fyld en sprøjtepose med en større tyl. Sprøjt toppe på bagepladen.

Sæt bagepladen i ovnen og bag 75 min.

Rør kvark med Jordbærsirup. Smag til indtil ønskes smag fremkommer. Tilsæt rød frugtfarve forsigtigt lidt af gangen indtil ønsket lyserød farve fremkommer.

Når marengsene er færdige, køles de af nogle minutter inden de tages af pladen og lægges på en tallerken hvor en rund marengsbund toppes med et par skeer Jordbær-kvarkcreme hvorefter der lægges en top øverst.



Velbekomme og god fornøjelse :)



tirsdag den 15. februar 2022

Marengs medalje

 En skøn, lækker, sprød og smuk lille kage som kan bruges til en pige-fødselsdag, til en veninde-komsammen eller til en skøn dessert.



Brug opskriften på Mokka-marengs og mokka-creme som kan findes HER.

Hvis der foretrækkes vanille-creme kan det også fint bruges. Bland da cremen op med lidt mere cremepulver for at få den mere fast.

Pisk piskefløde til flødeskum og tilsæt rød frugtfarve. Bland flødeskummet forsigtigt så farven bliver ensartet.

Læg en marengs-bund på en tallerken. Fyld en sprøjtepose hvor der klippes et lille hul i bunden af posen. Sprøjt en lille top mokka-creme på midten af marengsen.

Fyld en sprøjtepose med tyl med flødeskum. Sprøjt 1 ring rundt om cremen og 1 ring til ovenpå.

Læg en marengs-bund på toppen. 

Sprøjt en flødeskumsroset på toppen, og drys derefter med Hindbærdrys af tørrede hindbær på toppen.


Voila'! En smuk Marengs medalje!



mandag den 14. februar 2022

Valentins-dessert

 En lækker og sød dessert til Valentins-dag eller til en hyggeaften med dine kære, en venindeaften eller til en skøn dessert efter Lørdags-middagen.



Du skal bruge:

Pr. portion:

2 Marengsbunde ( Brug opskriften HER )

Valgfri fløde-is

Mokkacreme ( Brug opskriften HER )

Piskefløde

Rød frugtfarve

Blåbær

Hindbærdrys af tørrede hindbær


Marengsbunde og mokkacreme tilberedes.

Isen tages ud af fryseren.

Piskefløden piskes stiv og tilsættes lidt rød frugtfarve.

En marengsbund lægges på en dessert-tallerken.

2 spsk. is lægges på.

Der toppes med lidt mokkacreme.

Flødeskummet fyldes i en sprøjtepose med tyl, og sprøjtes i et hjertemønster på toppen. Sprøjt gerne 2-3 hjerter ud i et. Start med en lille i midten, så 1 lille til højre og så 1 lille til venstre.

Skyl en håndfuld blåbær og drys over desserten.

Drys lidt tørrede hindbær over.

Top med 1 marengsbund på skrå.

Sprøjt en lille roset med flødeskum til pynt på tallerken ved siden af desserten.




God fornøjelse :)



søndag den 6. februar 2022

Bananpletter med mandelmel

 Disse skønne, lækre og sprøde bananpletter kan spises som en sund dessert eller et sundt mellemmåltid, eller som en superlækker morgenmad.

Pynt med 3 tsk. quark og hæld flydende honning over, og så har du en himmerigsmundfuld.



Nok til 4 pers.


Du skal bruge:

4 bananer ( Jeg har brugt små bananer )

2 dl. mandelmel

2 æg

Kokosolie til stegning

Quark og flydende honning 



Mos bananerne.

Tilsæt mandelmelet og rør blandingen ensartet.

Tilsæt æg og rør blandingen ensartet.

Tag 3 spsk. kokosolie på en varm panden.

Når kokosolien er smeltet, sættes bananpletterne på panden med 1 spsk. pr. plet.



Steg et par trin under højeste varme. Lad dem stege ca. 5 min. inden de forsigtigt vendes.

Pas på med varmen, og at babanpletterne ikke bliver for mørke. Lad dem stege forsigtigt indtil de er gyldne på begge sider.

Tag dem forsigtigt af panden når de er færdige.

Når de sidste bananpletter skal steges, tages igen 3 spsk. kokosolie. Når kokosolien er smeltet, sættes bananpletterne på panden.

Lad de sidste stege til de er gyldne på begge sider, og vær forsigtig når de skal vendes og når de skal tages af panden.

Læg de færdige bananpletter på en stor tallerken,

Når de skal serveres, lægges en bananplet på en lille tallerken. Der lægges 3 tsk, guark over, og tilsidst pyntes med flydende honning.





Velbekomme! :)



søndag den 23. januar 2022

Marengs i blå nuancer

 Nem, lækker og sprød marengs.



Æggehvide og sukker, så nemt der det. Og har du så en frugtfarve eller to, så kan du mixe marengsen i flotte farver.

Jeg har brugt grøn og blå frugtfarve, og har lavet en del hvid marengs, en del lyseblå og en del lysegrøn.

De tre farver er så lagt en i en sprøjtepose med tyl, og derpå sprøjtet i rosetter ud på en bageplade med bagepapir.

Du skal bruge:

Til 12 marengs

Æggehvide fra 3 æg

150 g.sukker

Frugtfarve


Tænd ovnen på 100 grader varmluft.

Pisk æggehviden næsten stiv. Tilsæt sukkeret lidt efter lidt imens der piskes med elpiskeren.

Pisk massen til den er helt stiv.

Del marengsmassen ud i det antal skåle du har frugtfarve.

Hvis du har 2 farver, så del marengsen op i 3 dele. 

Rør frugtfarven ud i marengsen, så den er ensartet.

Tag en sprøjtepose og sæt en sprøjtetyl i.

Fyld sprøjteposen på den lange led med hver farve, så de ligger lodret ved siden af hinanden.

Læg et stykke bagepapir på en bageplade. Sprøjt små toppe ud på bagepapiret.



Sæt pladen i ovnen ved 100 grader i 75 minutter.

Lad dem køle lidt af på bagepapiret inden de forsigtigt løsnes fra bagepapiret.



En dejlig snack til lige en sød haps, eller til en dejlig dessert sammen med is.




Velbekomme og god fornøjelse :)



fredag den 21. januar 2022

Marengs-dessert med marengs med daddel- og rørsukker

 Skønne marengs til en nem dessert med flødeskum, vanillecreme og bær.



Til 4 personer skal du bruge:


4 æggehvider

25 g. daddelsukket

175 g. rørsukker


Flødeskum

Vanillecreme

Blåbær og hindbær


Tænd ovnen på 100 grader varmluft.

Æggerhviderne piskes næsten stive.

Tilsæt sukkeret lidt af gangen. Pisk med elpiskeren imens sukkeret tilsættes.

Pisk æggehvide-massen stiv.

Læg et styke bagepapir på en bageplade.

Tag et vand-glas, og tegn ringe med en blyant rundt om glasset på bagepapiret.

Fyld en sprøjtepose med marengs.



Sprøjt i hver ring fra kanten og ind mod midten, så der bliver en rund marengs-bund.



Sæt pladen i den 100 grader varme  ovn i 75 minutter.

Tag pladen med marengsbundende ud, og lad marengsbundene køle af inden desserten tilberederes.

Når marengsbundene er  klar, lægges en marensbund på en tallerken. Der sprøjtes en ring med flødeskum på. Pisk fløden til flødeskum eller brug en flaske med flødeskum der er klar.

Hælde en smule vanillesauce over flødeskummet. Drys bær over.

Læg en marengsbund på som top.



Velbekomme!



mandag den 11. oktober 2021

Æble-crumble med mørk Muscovadosukker og daddelsirup

 Skønne æbler fra haven i denne nemme og hurtige tærte med crumbledej.



Oplevelsen af at plukke æblerne her i det flotte efterår hvor solen ofte titter ind imellem grenene på æbletræet kombineret med tid indenfor i køkkenet under tilberedning til bagværk med æblerne, er bare noget helt specielt. Æbler kan selvfølgelig købes hele året, men at samle sine egne æbler når de er klar, er skønt.




Brug de æbler du har, enten i en sort eller i et mix af forskellige æblesorter. Jeg har plukket æblerne og bruger dem i tærten uden at skrælle dem. 
Hvis du bruger de æbler der allerede er faldet af træet af sig selv, så kan de også skrælles i tærten. Det ville jeg selv gøre, hvis det var nedfaldsæbler.




Crumbledejen er sødet med Muscovadosukker, daddelsirup og vanillesukker og er krydret med kanel, kardemomme, frisk ingefær og revet citronskal.
En skøn duft breder sig i køkkenet under bagningen <3
Find en tærteform på ca. 20 cm. i diameter. 
Tænd ovnen på varmluft 180 grader og gør klar til, at lave dejen.


Du skal bruge:


100 g. havregryn

125 g. Mørkt Muscovadosukker

100 g. hvedemel

1 tsk. kardemomme

2 tsk. kanel

1 tsk. vanillesukker

5 g. frisk ingefær

100 g. smør

Fintrevet citronskal af 1 skyllet citron

2 spsk. daddelsirup

1 tsk. peanutbutter

5 æbler

Saft af 1/2 citron


Tilsæt daddelsirup og peanutbutter og rør blandingen ensartet.
Skyl æblerne og skær dem i kvarte. Fjern kernehuset og del hver kvart i 3 eller 4 skiver. Smør tærteformen med et tyndt lag smør på bund og sider, og læg æblerne i et ensartet mønster hele vejen rundt.
Pres lidt citron-saft over æblerne.




Smuldr og findel dejen over æblerne så æblerne er tilpas dækket.

Bland havregryn med Muscovadosukker, og rør godt rundt. 

Tilsæt hvedemel og krydderier og rør blandingen.

Skræl et lille stykke ingefær og riv det fint. Tilsæt det til blandingen. Skær smørret i små firkanter og tilsæt dejen. Rør rundt med en ske og findel derefter evt. dejen med fingrene.





Sæt tærten i den varme ovn og bag 35-40 min.

Tag tærten ud og lad den afkøle lidt inden der anrettes et stykke på en tallerken.

Pynt evt. med lidt græsk youghurt, vanille-youghurt, hollandsk vla eller is.






God fornøjelse <3



Brombærmuffins med gratinerede brombær

 Denne opskrift lavede jeg i August, men da mit kamera har været i stykker, har jeg ikke kunne overføre fotos til min pc, og har været så ærgelig over det! 

Nu virker den igen, ved hjælp af et simpelt USB-stik til hukommelses-kort, så nu kan jeg sætte opskriften op og gå igang med nye.
Det er bare ikke den samme foto-kvalitet med mit mobiltelefon-kamera, og derfor har jeg kun lavet opskriften på Æblekagen med daddelsukker og kanel samt
Blomme-chutney med kanel og rødvin hvor jeg brugte mit kamera på mobiltelefonen i tiden uden mit Nikon ;)


Brombær-sæsonen er desværre ikke så aktuel lige pt., men måske har du brombær i fryseren eller kan fremskaffe det i supermarkedet.
Her er i hvert fald et lækkert bud på både en dessert og en kage med brombær.



Brombær-muffins

10-12 stk.

Tænd ovnen på varmluft ved 180 grader.


2 æg

75 g. sukker

35 g. smør

1 tsk. kanel

2 store håndfulde skyllede brombær

1/4 ts. bagepulver

100 g. hvedemel


Pisk æg og sukker skummende.
Smelt smørret i en tykbundet kasserolle, og tilsæt æggesnapsen.
Rør blandingen rundt.
Tilsæt kanel og rør rundt.
Tilsæt hvedemel og bagepulver og rør dejen ensartet.
Tilsæt tilsidst brombær og vend bærrene i dejen.

Find muffinsfome frem og stil på en bageplade. 

Tilsæt 1 spsk. dej til hver form, og fordel resten af dejen til alle formene.
Sæt pladen i ovnen og bag kagerne 15-20 min. ved 180 grader.
Hold øje med kagerne de sidste minutter, så de ikke bliver for mørke.
Tag pladen ud og lad kagerne afkøle.



Sæt ovnen på Grill ved 180 grader.


Gratinerede brombær

2 dl. fløde

2 spsk. rørsukker

1 æg

4 håndfulde skyllede brombær


Kog fløde, rørsukker og æg hurtigt sammen i en kasserolle.
Fordel brombærrene i et ovnfast fad på ca. 10x 15 cm.
Hæld fløde-æggemassen over brombærrene.
Sæt fadet i ovnen i 10-15 min. ved 180 g. grill.

Hold øje med bærrene, så de ikke bliver for mørke.

Tag fadet ud, og anret de gratinerede brombær på en tallerken med en brombær-muffin til.





Velbekomme <3 






tirsdag den 10. august 2021

Solbærcreme

 Denne solbærcreme kan bruges både til fyld i en lagkage samt til en lækker dessert.

Har du solbær i haven, så benyt muligheden for alle de skønne opskrifter man kan få ud af bærrene.

Det kan nemt blive en rigtig hyggelig oplevelse, at gå på solbærjagt.
Pluk en skålfuld solbær, eller køb en bakke i supermarkedet.






Til solbærcremen skal du bruge:

250 g. solbær
150 rørsukker
5 spsk. vand

Lad bærrene koge op med sukker og vand imens der røres rundt. Lad blandingen simre ca.1/2-1 time ved mellemvarme indtil solbærrene er kogt godt ind.





Hæld solbærrene i en skål og sæt skålen på køl.

Imens koges 1/2 liter piskefløde til flødeskum. Den piskes så den er let pisket.

Tilsæt de afkølede solbær og vend blandingen forsigtigt.

Tilsæt 2 spsk. flormelis, og vend blandingen forsigtigt.

Tilsæt 1 spsk. vanille-cremepulver og vend blandingen forsigtigt.

Cremen får den flotteste farve, og er flot både i lagkagestykket samt ved desserten.

Hvis den skal bruges til lagkagen, så smøres den første lagkagebund med boysenbær-marmelade eller en anden rød marnelade.
 
Knus makronstykker og dæk lagkagebunden med knuste makroner.

Læg et lag solbær-creme eller vanille-creme på bunden, og dæk med næste lagkagebund.

Læg derefter et godt lag solbærcreme på næste bund, hvorefter den sidste lagkagebund lægges på.

Pynt med glasur på toppen, flødeskum på siderne og på toppen samt dekorer med frugt og drys.

Jeg har brugt tørrede hindbær til at drysse på som dekoration samt kiwi, jordbær og brombær.






Velbekomme <3



tirsdag den 20. juli 2021

Hindbær-smoothie

 Frisk, lækker og sund hindbær-smoothie som kan bruges til morgenmad eller et sundt mellemmåltid i løbet af dagen.






Har du friske hindbær i haven, så pluk dem og skyl og rens dem inden de lægges på frost en dags tid inden de skal bruges. Hvis du bruger frosne hindbær fra supermarkedet, skal de have opkog inden brug. Det bedste er dog de friske, frosne bær som giver en frisk og kølig smoothie når de blendes frosne.

Brug det der svarer til 4-5 håndfulde hindbær til denne portion som giver nok til 3 store glas smoothie.


Fremgangsmåde:


4-5 frosne håndfulde hindbær

6 dl. Youghurt naturel

2 store spsk. honning



Blend ingredienserne til hindbærrene er helt findelte og smoothien har en flot farve.





Brug en kraftig blender. 

Jeg bruger Braun Multiquick 5 som er supergod. 

KitchenOne har lige nu en masse gode tilbud i Sommerudsalget på bla. blendere. 

Her er lige nu op til 65 % rabat på mange produkter til køkkenet. 

Så mangler du en blender til lige denne opskrift eller en anden smoothie-opskrift, kan du finde et stort udvalg af gode blendere og andre spændende ting til køkkenet lige  HER



God fornøjelse og Velbekomme <3






tirsdag den 13. juli 2021

Solbær i overflod - smagen af sundhed og sommer i en kage

I Juli er de skønneste solbær klar til at plukke når de sidder i klaser på busken, og har en mørklilla næsten sort farve. 




Solbær er rigtig sunde bær som indeholder C-vitaminer og også har et stort indhold af Antioxidanter. Så det er bare med, at benytte sig af muligheden for, at tilberede noget lækkert og også noget sundt, når solbærrene er klar til, at blive plukket. 

Smagen er frisk, sød og lidt syrlig, så det smager bedst at kombinere dem med noget mere sødt.

Denne kage med solbær er tilberedt med et minimum af sukker og fedtstof.

Det primære i kagen er fibre fra havregryn og muesli samt vitaminerne fra solbærrene.

Prøv den som en muesli-bar til når du trænger til ny energi sidst på eftermiddagen med en kop kaffe eller the, eller prøv den som dessert med vanille-is, Youghurt Naturel, Græsk youghurt eller Skyr som tilbehør.


Fremgangsmåde:


1,5 liter rensede solbær

2 spsk sukker

Rør sukker med solbærrene og lad det trække mens dejen laves.


3 dl. havregryn

3 dl. Cruesli med cookie og cream

3 spsk. Muscovado-sukker

3 dl. hvedemel

1/2 tsk, salt

3 spsk. citronsaft

2 dl. olie

2 spsk. flydende blomsterhonning

2 spsk. smør


Tænd ovnen på 180 grader.


Ingredienserne røres sammen, og når smøret er tilsat røres dejen godt sammen. Brug evt. hånden til, at samle dejen.

Halvdelen af dejen lægges i en lille form (ca. 13 x 22 cm.) som er beklædt med bagepapir. Tryk dejen godt sammen så den dækker bunden.

Bunden bages 15 min. 

Imens røres solbærrene med: 

5 spsk. citronsaft

3 spsk. sukker

2 spsk. Maizena


Når bunden er bagt hældes solbær ud på bunden i et godt lag så bunden dækkes.

Resten af dejen smuldres over bærrene.

Formen sættes i ovnen og bager 35-40 min. ved 180 grader.

Tag formen ud når overfladen er gylden.
Lad kagen køle lidt af i formen, og løft så kagen i bagepapiret ud på et større fad som kan gå i køleskabet.

Lad kagen køle helt af i køleskabet, og skær i snitter.






Kagen kan også bruges som tilbehør til is mens den er lun.



Tak for besøget og Velbekomme <3