Viser indlæg med etiketten Eventyr. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Eventyr. Vis alle indlæg

lørdag den 7. maj 2022

Mollyrosenhoney Beetle Collection

VW Beetler og Bobler kan bare gøre mig så glad! Jeg kører selv i en og er vild med køreturene, om det så bare er ned til det lokale supermarked. 
Både nye og gamle VW Beetler og Bobler er mine favoritter, og hvis jeg kunne ville jeg have en gammel VW Bobbel i alle regnbuens farver. Køre i lige den farve jeg følte for den dag. Have blomster i håret og høre motorens rumlen når den trissede afsted på landevejen.

Derfor syntes jeg, at der manglede noget, og det var en Beetle Collection med skønt og farverigt tøj, tasker, kopper og accessories som man kan blive i godt humør af. 
Det har jeg lavet, så her er den :) 










Kender du en eller flere der har en VW Beetle eller VW Bobbel, så del gerne det glade budskab om Mollyrosenhoney Beetle Collection.

Se mere af Mollyrosenhoney Beetle Collection HER


Tak for besøget :)

tirsdag den 15. februar 2022

Marengs medalje

 En skøn, lækker, sprød og smuk lille kage som kan bruges til en pige-fødselsdag, til en veninde-komsammen eller til en skøn dessert.



Brug opskriften på Mokka-marengs og mokka-creme som kan findes HER.

Hvis der foretrækkes vanille-creme kan det også fint bruges. Bland da cremen op med lidt mere cremepulver for at få den mere fast.

Pisk piskefløde til flødeskum og tilsæt rød frugtfarve. Bland flødeskummet forsigtigt så farven bliver ensartet.

Læg en marengs-bund på en tallerken. Fyld en sprøjtepose hvor der klippes et lille hul i bunden af posen. Sprøjt en lille top mokka-creme på midten af marengsen.

Fyld en sprøjtepose med tyl med flødeskum. Sprøjt 1 ring rundt om cremen og 1 ring til ovenpå.

Læg en marengs-bund på toppen. 

Sprøjt en flødeskumsroset på toppen, og drys derefter med Hindbærdrys af tørrede hindbær på toppen.


Voila'! En smuk Marengs medalje!



torsdag den 10. juni 2021

Bella's Bed and breakfast Stevns

 Bella er en skøn og kær hvid Samojede-hund med et roligt og godmodigt blik og en flot tyk pels. Hun er glad for, at tage imod gæster og holder af, at sidde udenfor hoveddøren og nyde udsigten udover markerne.

Der er ikke noget at sige til, at hun holder af udsigten, for både udsigten henover markerne, de spredte gårde samt den helt specielle, flotte himmel over Stevns er helt unik.


Bella bor i et smukt gammelt husmandssted med stråtag fra 1880'erne, der er beliggende midt i skøn natur i den lille by Arnøje.

Dette er Bella's Bed and breakfast Stevns, og det er opkaldt efter hende.






Bella's Bed and breakfast Stevns er et skønt sted omringet af marker og med en smuk og hyggelig arkitekt-tegnet have som er fyldt med hyggekroge, frugttræer, blomster, bede, store, flotte træer og flotte detaljer.

Husmandsstedet har omkring 250 m2 beboelse samt yoga/ motionsrum.








Her kan man finde ro og geare helt ned. Høre fuglesangen, suge indtryk til sig, dufte blomsterne samt nyde både flotte solnedgange og solopgange.





Værtsparret Vagn og Birte byder velkommen når man ankommer til det skønne sted, og viser til rette i den hyggelige Bed and breakfast-afdeling som består af 2 flotte værelser i stueetagen og 1 stort flot værelse med køkken på 1.sal. 


Der er en skøn harmonisk indretning i alle rum hvor det ene værelse er holdt i blå nuancer, det andet er holdt i røde nuancer og det store værelse på 1.sal er holdt i råhvide og nougatbrune nuancer.










Der er desuden et dejligt badeværelse holdt i brune nuancer, med varme i gulvet og med flere store, bløde håndklæder.
Der er TV, køkken med køleskab og mikroovn samt alt hvad man skal bruge af bestik og service.


Efter en god nats søvn vågner man op til at kunne kigge direkte ud i naturen, som er smuk og spændende lige meget om man vågner op til solopgang og fuglesang eller regn og snevejr.





Den mest fantastiske morgenmad med hjemmebagt brød som er blevet tilberedt af værtsparret af økologiske og lokale råvarer, bliver serveret til aftalt tid. 

Morgenmaden er virkelig en fryd for både øjet og smagsløget samt for starten på dagen.







Efter den skønne morgenmad er der mulighed for, at tage ud på eventyr i området.

Der er masser af spændende oplevelser i vente på flotte Stevns. 

Bare en køretur, cykeltur eller vandretur igennem de små landsbyer kan være en hel oplevelse. 


Stevns klint som rummer spændende historie og som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste er en attraktion, og et besøg værd.

Se desuden flere spændende ting at opleve HER





Køge er den nærmeste købstad/handelsby og her når man til på 25 min. i bil fra Bella's Bed and breakfast Stevns. 

Fra Køge er det desuden muligt, at tage toget til København på 45 min.


Nær Køge ligger den lille by Vallø som har en spændende historie samt en smuk slotspark. 

Læs mere om slottets spændende historie HER

Hertil tager køreturen i bil 20 min. fra Bella's Bed and breakfast Stevns.


Besøg også Næstved som rummer meget historie, har gode shopping-muligheder og kan byde på Bonbon-land og som er beliggende 45 km.fra Bella's Bed and breakfast.


Skovtårnet i Gisselfeld Klosters skov er endnu en mulighed for en spændende og unik naturoplevelse. 

På vejen til Næstved og Bonbon land kan Skovtårnet opleves efter en 30 minutters køretur fra Bella's Bed and breakfast Stevns. 

Læs mere om Skovtårnet HER


Ranestedet, som er et Egnshus der i 1778 blev bygget af kalksten fra Stevns Klint er også en spændende mulighed. 

Få en gratis rundvisning og hør om stedets historie. Se mere HER



Der er rig mulighed for unikke oplevelser i området omkring Bella's Bed and breakfast Stevns.


Et ophold på Bella's Bed and breakfast Stevns kan helt sikkert anbefales! 


Her er der virkelig mulighed for et skønt ophold.






Ønsker du at læse mere eller booke et ophold, så klik ind HER 




Tak for besøget <3







søndag den 23. maj 2021

Bøgeholmen Bed and Breakfast ' Værelse med udsigt '

 Med et halvmåne-formet vinduesparti ud mod Øresund kan man fra Bøgeholmens Bed and Breakfast's hyggelige sofahjørne sidde og se direkte ud på bølgerne i Øresund samt Sverige ude i horisonten.

Huset Bøgeholmen ligger højt oppe over Strandvejen med en have som skråner sig i flere etager ned mod Strandvejen og vandet. Det lyserøde hus med sort bindingsværk er et imponerende syn, og lige så imponerende er haven samt den smukke udsigt udover vandet.

Bøgeholmen Bed and Breakfast er indrettet med opholdsstue med lille spisebord, sofa og hyggelig belysning samt soveværelse, lille tekøkken samt flot badeværelse. Der er mulighed for at nyde morgenmaden udendørs på en lille terasse med den smukke udsigt udover Øresund.







Opholdstue og soveværelse er smukt indrettet med asiatiske antikviteter samt kunst og flotte detaljer.

Bøgeholmen er et hus med meget historie som blev bygget i 1904. Huset blev bygget som sommerbolig for juvelere-familien Berth som havde juveler-forretning på Strøget i København. Huset blev tegnet af arkitekt Emil Jørgensen og der blev specialdesignet møbler og inventar til huset af maler Møller-Jensen.

Huset var i Familien Berths eje indtil 1935 hvorefter det blev solgt til landsretsagfører Alsing som ejede huset indtil 1943. I årene fra 1943-1945 var det ejet af Ejensdomsselskabet af 28-April 1945 hvorefter læge Jørgen Gersfelt købte huset.

Under krigen var Læge Jørgen Gersfelt involveret i arbejdet med, at hjælpe danske jøder til Sverige. Han var udover læge også Modstandsmand, og han hjalp de små børn som skulle med på sejl-overfarten fra Snekkersten til Sverige med bedøvelse, så de kunne forholde sig roligt under sejladsen. Han tilså desuden flygtningene og hjalp jøderne der var på flugt.

Læs mere om Jørgen Gersfeldt's beretninger HER

De følgende år havde huset fra 1953 4 forskellige ejere indtil det stod tomt sidst i 70'erne og dermed forfaldt, indtil det i 1980 blev købt af ægteparret Schiermacker som renoverede huset og satte det i stand, og ejede huset indtil de nuværende ejere overtog huset.

Det har igennem årene været brugt til både Pensionat og Bed and Breakfast hvor mange gæster har haft glæden ved at nyde stedet og den fantastiske udsigt udover Øresund, og det danner stadig rammen om muligheden for, at kunne holde en fantastisk ferie i meget smukke omgivelser og med skøn morgenmad.





Bøgeholmen Bed and Breakfast ligger få meter fra Snekkesten Havn, er nabo til stedet Kystens Perle som i mange år var et in-sted og hvor der blev holdt mange celebre fester.

Helsingør ligger få minutters kørsel fra Bøgeholmen Bed and Breakfast  Der ligger desuden restauranter, butikker og sandstrand få meter fra Bøgeholmen Bed and Breakfast.

Vil du have en fantastisk oplevelse på en lille miniferie et meget smukt sted, hvor du bliver taget godt imod af rigtig søde værter, så book en eller flere overnatninger HER