Viser indlæg med etiketten Opskrifter. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Opskrifter. Vis alle indlæg

lørdag den 21. maj 2022

Lækker og sprød rabarbertærte

 Det er så skønt at høste sine egne spæde og nye rabarber som de første afgrøder der kan høstes i haven!

Årets første rabarbertærte er bare noget særligt! 


Så ved man at der er flere gode bær, frugter og grøntsager der følger efter i løbet af sommeren som der kan laves dejlige retter og gode sager af.

Er du også heldig at have rabarber i haven, så er der her en opskrift du nemt kan lave.



Er du også heldig, at have høns, så er det bare ud i hønsegården og hente et par æg til dejen.




Du skal bruge:

6-7 stængler spæde rabarberstilke

100 g. smør

1 æg

100 g. perlesukker ( eller det sukker du har )

200 g. hvedemel

----------------

1 æg

30 g. perlesukker ( eller det sukker du har )

1 tsk. vanillesukker


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 grader varmluft

Bland smør med ægget i en skål.

Tilsæt sukker og rør blandingen godt.

Tilsæt melet og rør dejen ensartet og fast.

Saml dejen til en kugle.

Læg bagepapir på en bageplade. Læg dejen på midten af bagepapiret. Tryk den flad i rund eller oval form. 



Tryk dejen ud så den er ensartet. Tag evt. en kagerulle til hjælp.

Buk kanten ind hele vejen rundt så der danner sig en forhøjning som kant.

Bland 1 æg med sukker og vanillesukker og pisk massen med en gaffel så den er ensartet.

Hæld massen ud på tærtebunden og fordel den over hele bunden.



Skær blad og ender af rabarberne, og skyl dem godt. Skær stilkene i skrå skiver på ca.2-3 cm. længde.

Fordel rabarber-skiverne i et mønster på tærtebunden.



Sæt pladen i ovnen og bag tærten i ca. 35 minutter.



Lad tærten køle lidt af inden den spises.

Spis den som den er til en kop kaffe eller the, eller spis den med is, creme fraiche eller græsk yoghurt.



Velbekomme <3




søndag den 15. maj 2022

Kyllingegryde med rødvin, gulerødder og spidskål

Dejlig gryderet med kylling, rødvin, krydderurter og grove, sunde grøntsager.



Lad den simre 1,5-2 timer så kylling og grøntsager er godt møre.


Nok til 2-3 personer.


Du skal bruge:

Olie til stegning

4 kyllingeoverlår

1 rødløg

7-8 gulerødder i mellemstr.

1 lille håndfuld frisk timian

1 spsk. Paprika

2,5 dl. rødvin

1/2 tsk chili-kerner

1 Hønseboullion-terning

1 spsk, sukker

1 ds. lille dåse tomat-pure'

3 fyldte dåser med vand

1 spidskål

Salt og peber


Sådan gør du:

Snit rødløget i små stykker og svits i den opvarmede stegegryde eller dybe wokpande.

Lad løgene blive bløde inden kyllingen tilsættes. Kyllingestykkerne brunes på begge sider, og røres rundt med løgene. Skru varmen ned til lige over middel varme.

Skræl gulerødderne og skær dem i skrå skiver. Tilsæt gulerodsskiverne i gryden og lad dem svitse med. 

Tag en lille håndfuld frisk timian. Skyl og tør timian-stilkene, og nip dem så direkte ned i gryden så kun blade og de bløde stilke kommer i retten. Undgå at få hårde stilke med ned i retten.



Tilsæt Paprika og rør rundt i retten. Vend kyllinge-overlårene indimellem så de bliver brunede på begge sider. 

Findel Hønseboullion-terningen direkte i retten og rør rundt.

Tilsæt rødvin og rør rundt. Tilsæt chili-kerne i retten og rør rundt.

Lad det simre et par minutter inden der tilsættes sukker.

Rør godt rundt i retten så alt er godt fordelt.

Tilsæt tomatpure' og rør rundt i retten.

Fyld dåsen 3 gange og tilsæt vandet i retten. Rør rundt i retten.

Læg låg på og lad retten simre et par minutter imens at spidskålen skylles og skæres i skiver.

Fordel spidskåls-skiverne øverst i gryden og læg låg på. 



Lad retten simre i mindst 1 time ved lav varme.

Rør rundt i retten og smag til med salt og peber.




Spis retten med et godt stykke brød med Pesto med Skvalderkål.


Velbekomme!




lørdag den 14. maj 2022

Pesto med skvalderkål

Ja, du læste rigtigt. Der står skvalderkål. Og det kan du jo faktisk få fat i rigtig mange steder. Bare se dig omkring, og så finder du det.
Pluk helst de skvalderkål der står så langt væk fra vejen som muligt, og nyd så naturen og at du kan spise det du kan finde i naturen imens. 
Jo længere du kommer ind i foråret og sommeren, jo mere kan du finde omkring dig som du kan spise.




Denne Pesto er lækker til et godt stykke brød og som tilbehør til f.eks en lækker gryderet eller til en del af en Tapas tallerken.




Du skal bruge:

Skvalderkål fra haven eller naturen omkring dig
50 g. revet Parmesan ost
100 g. mandler
2,5 dl. raps-olie
Salt og peber

Sådan gør du:

Nip blade af stænglerne og skyl dem godt. Få nippet og skyllet en god håndfuld blade.
Hak dem i grove stykker og hæld dem i en skål. 




Riv Parmesan-osten direkte i skålen.
Tilsæt 100 g. mandler.
Hæld skålens indhold i food-processoren. Tilsæt olien direkte i food-processoren.
Kværn salt og peber efter smag direkte i food-processoren.
Luk toppen til og kør ved hurtigste hastighed til pestoen er en findelt masse.
Hæld pestoen i en skål og smag til med salt og peber.





Nyd pestoen på et lækkert stykke brød.

God fornøjelse :)



Banankage med chiafrø og rosiner

 En lækker kage hvor der er sparet på det hvide sukker og på hvedemelet. I stedet er det sødet med hhv. kokossukker, Sukrin Gold, sirup og vanillesukker og hvedemelet er kombineret med rismel.

Lidt sundere og med chiafrø der er rige på Omega 3 fedtsyrer.



Du skal bruge:

5 modne bananer

3 æg

8 spsk. rapsolie

50 g. kokossukker

50 g. Sukrin Gold

90 g. Jumbo-rosiner

3 spsk. Chiafrø

3 spsk. sirup

150 g. rismel

100 g. hvedemel

1 tsk. vanillesukker

1/2 tsk. bagepulver

1 knsp. salt



Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Mos bananerne. Tilsæt æg og bland æg og bananer godt sammen.

Tilsæt olie og rør rundt.

Tilsæt kokossukker og Sukrin Gold og rør i dejen.

Tilsæt sirup og rør i dejen. 

Rør dejen ensartet med rismel og derefter hvedemel. 

Når dejen er rørt glat tilsættes vanillesukker, bagepulver og salt.

Dejen røres ensartet.

Hæld dejen i en smurt form på ca.20 x 30 cm. i firkantet eller rund form. Jeg har brugt en hjerte-form. Sæt formen i midten af den 180 grader varme ovn.



Lad kagen bage ca. 35 minutter. Hold øje med overfladens farve de sidste minutter.

Lad kagen køle af inden den serveres.

Jeg har valgt at servere den naturel med pynt af friske mynte-blade.



God fornøjelse <3


tirsdag den 26. april 2022

Cremet grøntsags-sauce med peanut-butter med Geelrijs

Skøn sauce til den dejligste risret. 

Saucen er min egen opskrift. 

Den skønne risret der er Sydafrikansk/Hollandsk er der fundet inspiration til i en spændende kogebog jeg har fundet i den lokale genbrugsbutik´.

Hurra for genbrug og for spændende og brugbare fund!



Saucen er fyldt med gode grøntsager og krydret med skønne krydderurter fra haven, og så er den gjort cremet og lækker med både tomatpure', Peanut-butter og sødmælk.


Den kan helt sikkert anbefales, og så er den lækker som tilbehør til en stegt kotelet eller stegt kylling.


Til saucen og til 2-3 personer skal du bruge:

1 stor rød peberfrugt

1 rødløg

1 stor gulerod

2 stilke Rosmarin

3 stilke Timian

1 dåse tomat-pure' ( 140 g.)

2 x vand i den tomme dåse

1 okse-boullion-terning

1/4 tsk. chili-kerner

2 store spsk. Peanut-butter

1,5 dl. sødmælk

Salt og Peber



Sådan gør du:

Skyl peberfrugten og skær den i fine snitter.

Skræl rødløget og skær det i fine snitter.

Varm olie op i en wok-pande.

Svits peberfrugt og rødløg i olien. Rør godt rundt så de ikke brænder på. Skru lidt ned for varmen.

Skræl guleroden og skær den i fine flager.




Tilsæt gulerods-flagerne i wokpanden og steg det hele godt imens der røres.

Tilsæt 1 dåse tomat-pure' og rør det hele godt rundt i wok-panden. Svits og rør rundt, så alt bliver godt blandet imens der svites ved middelhøj varme.

Rør rundt og svits til blandingen bliver samlet. Det tager ca. 5 min.

Fyld da den tomme dåse helt med vand og hæld i retten. Rør rundt, så alt bliver godt fordelt, og gentag igen processen. Skeu lidt ned for varmen, og rør blandingen glat.

Findel og tilsæt 1 bouillon-terning og rør rundt i saucen.

Chili tilsættes. Bladene fra timian-stilken nippes fra stilken direkte ned i saucen.

Bladene fra rosmarin-stilkene nippes fra stilken og finhakkes. Tilsættes derefter i saucen.

Saucen røres rundt så alt bliver godt fordelt.

Tilsæt Peanut-butter og rør saucen glat.

Tilsæt lidt efter lidt sødmælk, og rør saucen blød og cremet.

Smag til med friskkværnet salt og peber.



Spis den skønne sauce til den lækre ris-ret Geelrijs. 

Opskriften er fundet i bogen 'De bedste opskrifter fra Sydafrika' produceret af NGV.

Se mere om bogen HER

Til 4 personer skal du bruge:

225g. langkornet ris

1 stang kanel

1 spsk. gurkemeje

1 tsk. salt

1 tsk. sukker

125 g. rosiner

75 g. brunt rørsukker ( jeg brugte brun farin )

25 g. smør.


Sådan gør du:

Kom risen i en gryde med den dobbelte mængde vand. Tilsæt kanelstangen sammen med gurkemeje, samt og sukker. Lad det hele koge op og lad det simre i ca. 12 min.

Skyl rosinerne i varmt vand, lad dem dryppe af og tilsæt dem ligeledes. Lad det hele koge videre i ca. 10 min. til risen er mør og vandet opsuget.

Fjern kanelstangen og rør det brune rørsukker i. Læg smørret i flager på risen og bland det i med en gaffel.


Spis hele herligheden med et godt stykke stegt kød til.


Velbekomme!


onsdag den 20. april 2022

Citrus-chokolader med chia-frø og knas

 En lidt sundere version af en lækker chokolade tilberedt af mørk chokolade med 86 % kakao.

Chokoladerne indeholder overraskelser så man nemt kan spise et par stykker med god samvittighed.

Syrlige, friske, fyldige, knasende- og lidt sundere.

Du skal bruge:

1 citron

2 spsk. chia-frø

Reven skal af 1 appelsin

2 plader Marabou Premium Chokolade med 86 % kakao ( 200 g.ialt )

2 bløde dadler 

1 spsk. kokosmel

1 spsk. Peanutbutter

1 håndfuld grofthakkede mandler


Sådan gør du:

Skær citronen over i 2 halve. Pres citronen i en citron-presser for at få så meget som muligt citron-saft ud af den.


Hæld citronsaften i en skål. Tilsæt 2 spsk. Chia-frø og rør blandingen godt rundt. Lad blandingen stå og trække.

Skyl en appelsin og riv skallen på rivejernet på siden til de mindste skræller.


Tilsæt appelsin-skrællen i Chia-frø blandingen og rør godt rundt.

Bræk de 2 plader chokolade i mindre stykker og hæld dem i en gryde. Varm roligt chokoladen op og lad den smelte ved lav varme.

Snit dadlerne i fine små stykker og tilsæt i Chia-frø blandingen.

Tilsæt kokosmel og Peanutbutter i Chia-frø blandingen og rør godt rundt så blandingen er ensartet.

Snit 1 håndfuld mandler groft og tilsæt i Chia-frø blandingen.

Rør godt rundt.

Når chokoladen er smeltet tilsæt Chia-frø blandingen og alt røres glat og ensartet.

Sæt små forme på et fad.

Fyld chokolademassen i de små forme med 1 god teske chokolade i hver form.

Pynt med drys.

Sæt fadet på køl i et par timer til Citrus-chokoladerne er kølet godt af.



Velbekomme :)



søndag den 10. april 2022

Dessertkage med kakao, kanel, kaffe og kokossukker

Skøn kage der kan bruges til dessertkage eller til en hyggestund i løbet af dagen med en kop kaffe eller the.


Kagen er sødet med kokossukker og bagt i en rund gummi slip-let form på 18 cm. i diameter. Sådan en form er så nem at arbejde med, og kagen er meget nem at få ud af formen efter bagning.

Pynt den med glasur og top med krymmel efter smag. I anledning af Påsken er kagen pyntet med små chokolade-æg i hvid chokolade.

Du skal bruge:

3 æg

125 g. kokossukker

2 tsk. vanillesukker

1 dl kold kaffe

1 moden banan

1 dl. olie

1 tsk. kanel

100 g. hvedemel


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 grader varmluft

Pisk æggene ud i en skål.

Tilsæt kokossukker og pisk sukkeret med æggene.

Tilsæt vanillesukker og rør rundt.

Tilsæt kaffe og rør rundt.

Mos en moden banan og tilsæt den i dejen. Rør dejen glat.

Tilsæt kanel og hvedemel og rør dejen ensartet og glat.

Smør en form med olie på alle sider, og hæld dejen i formen.

Sæt formen i midten af ovnen på ovnristen, og bag kagen ved 180 grader i 45-50 min.

Imens kagen er i ovnen blandes en glasur af sigtet flormelis og vand. Tilsæt valgfri frugtfarve efter ønske. 

Når kagen har bagt i 45 minutter tages den ud og der sættes en knivspids i kagen for at tjekke om den er gennembagt. Sæt den tilbage i ovnen for 5 minutters bagning til, hvis der er behov for det.

Når kagen er færdig køles den af ca. 5 minutter inden glasuren hældes over kagen. Fordel glasuren over kagen så den løber den over siderne.

Drys med krymmel eller pynt kagen efter smag.



Hvis der påsættes chokoladeæg, så gør det lige efter glasuren er lagt over kagen, så den stadig er lun. Chokoladeæggene vil da smelte en smule i bunden.

Nyd kagen som den er, eller nyd kagen med is, creme fraiche eller en roset flødeskum.



God fornøjelse!


lørdag den 9. april 2022

Kartoffel-fad

 Et skønt kartoffelfad som kan serveres enten med kød eller fisk til middagen, eller som det er med et stykke brød til.


Du skal bruge:

Til 3-4 personer eller til 2 personer i 2 dage

8-10 kartofler i forskellige størrelser

2 snackpebre

1 løg i mellem størrelse

150 g. revet Cheddar ost

250 g. kvark

3 æg

Salt og peber

2 spsk. olie

2 tsk. Paprika


Tænd ovnen  på 200 grader varmluft.

Smør et ovnfad med olie.

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.

Fordel kartoflerne i fadet.

Skyl snack-pebre og snit dem i små stykker. Fordel dem over kartoflerne.

Snit et løg fint og fordel stykkerne over kartofler og snack-peber.

Vend kartofler, snackpeber og løg rundt med revet Cheddar-ost.

Hæld 2 spsk. olie over vend blandingen rundt så alt er godt fordelt.

Tilsæt Paprika og vend retten rundt så krydderiet bliver godt fordelt.

Vend kvark i retten, så alt bliver godt fordelt.

Krydr med friskkværnet salt og peber over retten inden den sættes i ovnen.

Sat fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 70 minutter.




Velbekomme og god fornøjelse :)


fredag den 8. april 2022

Stegte agurker

Vil du prøve noget nyt tilbehør til middagsretten, har du for mange agurker i køleskabet eller i drivhuset eller kender du allerede stegte agurker?



Du skal bruge:

Til 2 personer:

2 agurker

Olie til stegning

2 tsk. Paprika

2 spsk. fiskesauce

1/2 tsk. chilikerner

3 tsk. sukker

Salt og Peber efter smag

Sådan gør du:

Skyl agurkerne og skær dem i tynde skiver.
Varm olie op på en pande.
Brun  agurkeskiverne og sørg for, at agurkeskiverne bliver adskilt under stegningen og ligger ved siden af hinanden.
Steg ved middelvarme.
Tilsæt Paprika og vend agurkeskiverne.
Tilsæt Fiskesauce og bland agurkeskiverne på panden. Sørg stadig for, at de er adskilt.
Steg agurkeskiverne og lad dem brune.
Tilsæt sukker og vend agurkeskiverne. Lad dem stege videre. Vend dem og lad dem være adskilt så de brunes på alle sider.
Kværn friskkværnet salt og peber over og smag til.

Spis agurkeskiverne som tilbehør til middagsretten.





Velbekomme

lørdag den 2. april 2022

Kirsebær Clafoutis med kokossukker

 Skøn og let Kirsebær Clafoutis sødet med kokossukker. Hurtig at lave og færdig efter 40 minutter i ovnen.

Spis den helst lun, og sigt lidt flormelis over ved servering.'

Kokossukkeret gør, at Claufoutis'en får en flot karamel-farve.



Du skal bruge:

325 g. udstenede kirsebær

100 g. sigtet hvedemel'

100 g. kokossukker

1 knsp. salt

3 æg

2 dl. sødmælk


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 grader varmluft

Smør en tærteform med smør

Fordel kirsebærrene i et lag i tærteformen.

Sigt hvedemel i en skål.

Tilsæt kokossukker, salt og æg og rør dejen glat.

Tilsæt mælk lidt efter lidt.

Rør dejen ensartet, og hæld den over kirsebærrene.

Sæt formen i ovnen i 40 min.

Tag derefter formen ud og køl af et øjeblik inden Claufoutis'en skæres i portions-stykker.

Sigt flormelis over hvert stykke.



Vidste du, at kokossukker indeholder Magnesium, Zink og B-viatminer og at kokossukker er lavet af nektar fra kokospalmens blomster?


Velbekomme <3




 

tirsdag den 15. marts 2022

Lækker Makaroni-ret med oksekød og karry

 Lækker middagsret med oksekød og makaroni i wok med snittede grøntsager i lækker sauce.



Tilbered wokretten først, og kog makaronien imens retten simrer færdigt i wok-panden.


Nok til 2 og til lidt ekstra til frokost næste dag.


Du skal bruge:

Olie til stegning

350 g. oksekød i strimler

2 tsk.karry

1 spsk. Fiskesauce

1 løg

1 forårsløg

1/2 dl vand

1 rød snackpeber

1/2 courgette

2 fed hvidløg

2 cm. ingefær

1/2 dl vand

salt og peber

2 dl. vand

1/3 oksebouilllon-terning


Sådan gør du:

Varm olien op i wokpanden.

Svits oksekøds-strimlerne ved høj varme til de er brunede. Tilsæt karry og rør rundt. Tilsæt Fiskesauce og rør rundt.

Skru ned for varmen.

Snit et løg og tilsæt i retten. Rør rundt i retten, og lad løget brune.

Rengør og snit et forårsløg i skrå tynde skriver. Tilsæt i retten og rør rundt.

Steg ved middelvarme.

Tilsæt 1/2 dl. vand og rør rundt.

Rengør og snit et snakcpeber i små stykker. Tilsæt i retten og rør rundt.

Rengør og snit en halv courgette i små stykker. Tilsæt i retten og rør rundt.

2 fed hvidløg pilles, og presses i en hvidløgspresser. Tilsæt i retten og rør rundt.

2 cm. ingefær skrælles, og finsnittes i små tern.

Rør rundt i retten og tilsæt 1/2 dl vand.

Krydr med salt og peber efter smag.

Smag til, og rør rundt i retten. 

Tilsæt 2 dl vand og rør rundt.

Findel 1/2 oksebouillon-terning direkte i retten, og rør godt rundt.

Læg låg på wokpanden, og lad retten simre ved lav varme.



Makaroni:

285 g. Makaroni

1,5 L. vand

Lidt salt

Vandet koges op. Et nip salt tilsættes.

Makaronien hældes i det kogende vand.

Lad makaronien koge ca. 10 min.

Hæld vandet fra gryden når makaronien er kogt.

Læg makaronien øverst på retten i wokpanden. Vær opmærksom på, at der ikke kommer vand med fra makaronien.

Bland makaroni og oksekød sammen. 

Vend det over i et fad og top med lidt grønt.



Voila! Så er der middags-mad!


Velbekomme :)




lørdag den 12. marts 2022

Morgenmads-pandekage med æble og dadler

 Dejlig variation af morgenmaden med denne sunde og skønne pandekage. Der er nok til både at dele, og til 1 person.



Top den med kvark og blåbærmarmelade, og nyd en kop kaffe til.


Du skal bruge:

2 æg

25 g. havregryn

50 g. hvedemel

1 dl. mælk

1 tsk. lime-juice

1 æble

5 bløde dadler


Smør til stegning


Sådan gør du:

Pisk æggene sammen i en skål.

Tilsæt havregryn og hvedemel og rør dejen sammen.

Tilsæt mælk og limejuice, og rør dejen ensartet.

Snit et æble i små tern. Tilsæt i dejen.

Fjern kernen i dadlen og snit dadlen i små tern. Tilsæt i dejen, og rør rundt.

En stor pande sættes på komfuret, og sættes på højeste varme. Ca. 1 spsk. smør smeltes på panden.

Når smørret er smeltet, hældes dejen ud på panden.

Steg pandekagen i ca. 3-4 minutter. Hold øje med varmen og skru en smule ned, så pandekagen ikke bliver for mærk. 

Når pandekagen efter nogle minutter er klar til, at blive vendt, tages hele pandekagen af pandekagen og lægges på en stor tallerken. Vend derefter pandekagen på tallerkenen, ned på panden, så pandekagen bliver vendt og stegt på den anden side. Vær forsigtig, så pandekagen forbliver hel.

Lad pandekagen stege færdigt ved middel varme i ca. 10 minutter. Når den er færdigstegt og fin lysebrun på begge sider, er den færdig.

Lad pandekagen glide fra panden og over på en stor tallerken.

Læg et par spiseske fulde kvark på toppen, og top med et par teskefulde blåbær-marmelade.



Velbekomme :)



lørdag den 5. marts 2022

Kylling i stegepose med savoykål og rodfrugter

 Lækker ret som er let at gå til ved at fylde en stegepose med gode og skønne råvarer og krydderier.



Efter 1 time i ovnen er kyllingen lækker og mør, og alt har taget god og lækker smag af kombinationen af råvarerne og krydderierne.

Server med bagte kartofler og søde kartofler.



Du skal bruge:

Til 2 personer:


1 Persillerod

5 gulerødder

1 håndfuld frisk oregano og timian

1 stort løg

4 blade af Savoykål

2 fed hvidløg

1/2 spsk. Ostindisk Karry

2 spsk. Fiskesauce

1 tsk.Peber

2 tsk. Salt

2 Kyllingebryst


Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Rengør og snit Persillerod og gulerødder i rustikke stykker i forskellige størrelse.

Rens de friske krydderurter og snit oregano-stilkene i mindre stykker. Timian-bladende nippes af stilkene.

Alt lægges i en stegepose.

Snit 1 løg i mindre stykker, og læg i stegeposen.

Tag 4 blade Savoykål og skyl dem. De lægges i stegeposen, og et par håndfulde af grøntsagerne lægges ovenpå kålbladene.



Hvidløgs-feddene pilles, og skæres i tynde skiver. Lægges ind i stegeposen.

Karry fordeles over grøntsagerne og vendes i grøntsagerne.

Fiskesauce fordeles over grøntsagerne i stegeposen.

Kyllingbrysterne lægges ovenpå grøntsagerne. 

Salt og peber fordeles over grøntsager og kylling.

Drys lidt ekstra Karry over kyllingen.



Posen lukkes, og lægges i et ovnfast fad.

Der klippes et lillebitte stykke af hjørnet af posen.

Sættes i ovnen 1 time.


Tilbehør af bagte kartofler og søde kartofler.

Alle kartofler skrælles og skæres i rustikke stykker. Lægges i en frysepose hvor der hældes olie over samt tilsættes salt og peber og Provence-krydderi.

Toppen af posen lukkes og indholdet rystes, så alt er godt blandet.

Kartoflerne hældes ud i et ovnfast fad, og sættes i ovnen sammen med kyllingen i stegpose i knap 1 time.



Rigtig god fornøjelse med madlavningen og duften der spreder sig i køkkenet. 

Når kyllingen er færdig efter 1 time i ovnen, hældes retten ud af stegeposen på et fad.

I posen har samlet sig lidt væde under stegningen, som forsigtigt dryppes over retten.

Spis evt. lidt god mayonnaise til. 




Velbekomme <3