Æblepandekager

Skønne pandekager med æbler. Endnu en dejlig ret som efterårets æblehøst kan bruges til.

Lækre til hyggelig aftensmad for både børn og voksne.



Til ca. 10 store pandekager skal du bruge:


225 g. æblestykker af skrællede æbler i små tern

50 g. sukker

2 tsk. vamillesukker


6 æg

150 g. hvedemel

50 g. smeltet smør

3 dl. mælk

2 nip salt


Smør til stegning


Sådan gør du:

Æbleternene blandes med sukker og vanillesukker og står og trækker mens dejen laves.


Æggene slås ud i en skål med hvedemelet.

Æg og mel røres sammen.

Smørret smeltes i en kasserolle og blandes i dejen.

Der røres rundt så alt er blandet.

Mælken tilsættes i dejen og dejen røres glat.

Salt tilsættes.


Æbleternene blandes i dejen, og dejen røres.


En stor Teflon stegepande varmes op og smør smeltes på panden. Lad varmen være på knap højeste trin.


Tag en suppeske og tag en skefuld dej i den. Hæld den ud på panden. Drej panden rundt, så dejen fordeles.

Steg pandekagen til den bliver brunet og fin. Vend den og steg videre på den anden side.

Vend den ud på en stor tallerken eller rundt kagefad når den er færdigstegt.

Fortsæt med den næste.



Spis den som den er, eller rullet sammen omkring et drys florsukker og sirup.




Velbekomme!

41 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle