Bøgeholmen Bed and Breakfast ' Værelse med udsigt '

Med et halvmåne-formet vinduesparti ud mod Øresund kan man fra Bøgeholmens Bed and Breakfast's hyggelige sofahjørne sidde og se direkte ud på bølgerne i Øresund samt Sverige ude i horisonten.

Huset Bøgeholmen ligger højt oppe over Strandvejen med en have som skråner sig i flere etager ned mod Strandvejen og vandet. Det lyserøde hus med sort bindingsværk er et imponerende syn, og lige så imponerende er haven samt den smukke udsigt udover vandet.

Bøgeholmen Bed and Breakfast er indrettet med opholdsstue med lille spisebord, sofa og hyggelig belysning samt soveværelse, lille tekøkken samt flot badeværelse. Der er mulighed for at nyde morgenmaden udendørs på en lille terasse med den smukke udsigt udover Øresund.





Opholdstue og soveværelse er smukt indrettet med asiatiske antikviteter samt kunst og flotte detaljer.

Bøgeholmen er et hus med meget historie som blev bygget i 1904. Huset blev bygget som sommerbolig for juvelere-familien Berth som havde juveler-forretning på Strøget i København. Huset blev tegnet af arkitekt Emil Jørgensen og der blev specialdesignet møbler og inventar til huset af maler Møller-Jensen.

Huset var i Familien Berths eje indtil 1935 hvorefter det blev solgt til landsretsagfører Alsing som ejede huset indtil 1943. I årene fra 1943-1945 var det ejet af Ejensdomsselskabet af 28-April 1945 hvorefter læge Jørgen Gersfelt købte huset.

Under krigen var Læge Jørgen Gersfelt involveret i arbejdet med, at hjælpe danske jøder til Sverige. Han var udover læge også Modstandsmand, og han hjalp de små børn som skulle med på sejl-overfarten fra Snekkersten til Sverige med bedøvelse, så de kunne forholde sig roligt under sejladsen. Han tilså desuden flygtningene og hjalp jøderne der var på flugt.

Læs mere om Jørgen Gersfeldt's beretninger HER

De følgende år havde huset fra 1953 4 forskellige ejere indtil det stod tomt sidst i 70'erne og dermed forfaldt, indtil det i 1980 blev købt af ægteparret Schiermacker som renoverede huset og satte det i stand, og ejede huset indtil de nuværende ejere overtog huset.

Det har igennem årene været brugt til både Pensionat og Bed and Breakfast hvor mange gæster har haft glæden ved at nyde stedet og den fantastiske udsigt udover Øresund, og det danner stadig rammen om muligheden for, at kunne holde en fantastisk ferie i meget smukke omgivelser og med skøn morgenmad.


Bøgeholmen Bed and Breakfast ligger få meter fra Snekkesten Havn, er nabo til stedet Kystens Perle som i mange år var et in-sted og hvor der blev holdt mange celebre fester.

Helsingør ligger få minutters kørsel fra Bøgeholmen Bed and Breakfast Der ligger desuden restauranter, butikker og sandstrand få meter fra Bøgeholmen Bed and Breakfast.


Vil du have en fantastisk oplevelse på en lille miniferie et meget smukt sted, hvor du bliver taget godt imod af rigtig søde værter, så vælg dette B&B.

1 visning0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle