Gammeldags æblekage

Den skønneste æblekage fyldt med god smag af både æbler, solbær, æblekagerasp, makroner og flødeskum.




Har du et æbletræ i haven eller kender du nogle der har og som giver nogle æbler, så prøv denne opskrift på en lækker sag der kan bruges både til kaffen eller til desserten.


Du skal bruge:

1,5 kg. æblebåde af æbler der er skrællet og hvor kernehuset er taget ud.

3 sps. sukker

2 spsk. vand


Kog en en æblemos i en stor gryde. Kog det op, og lad det så simre først ved middelvarme 10-15 minutter og siden ved lav varme med låg i ca. 1 time eller indtil æblerne er møre og klare til at blive rørt til mos.


Fyld:

2,5 dl. piskefløde

Ca. 1/2 pose Æblekagerasp fra Struer

3-4 håndfulde makroner

Solbærsyltetøj


Pisk fløden til flødeskum.

Læg makroner i en frostpose og så på en skærebræt og bank dem så flade med hånden.


Sådan gør du:

I en høj skål lægges først et lag æblemos, så drysses et lag knuste makroner, derefter nogle klatter solbærsyltetøj og så et lag æblemos igen.

Derefter drysses et lag æblekagerasp over, så et sidste lag æblemos og tilsidst toppes op med et lag flødeskum.

Læg det gerne lidt rustikt og fordelt over hele kagen.

Lav et kræmmerhus af et 1/2 ark bagepapir og fyld solbærsyltetøj i. Klip et lille hul i spidsen.

Sprøjt små hjerter eller små toppe af solbærsyltetøj som pynt på kagen.

Drys evt. lidt krymmel over til sidst for et ekstra fint finish.



Nyd kagen til en kop the eller kaffe i løbet af dagen eller efter middagen som dessert.


Velbekomme :)

53 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle