Ja, du læste rigtigt. Der står skvalderkål. Og det kan du jo faktisk få fat i rigtig mange steder. Bare se dig omkring, og så finder du det.
Pluk helst de skvalderkål der står så langt væk fra vejen som muligt, og nyd så naturen og at du kan spise det du kan finde i naturen imens.
Jo længere du kommer ind i foråret og sommeren, jo mere kan du finde omkring dig som du kan spise.
Denne Pesto er lækker til et godt stykke brød og som tilbehør til f.eks en lækker gryderet eller til en del af en Tapas tallerken.
Du skal bruge:
Skvalderkål fra haven eller naturen omkring dig
50 g. revet Parmesan ost
100 g. mandler
2,5 dl. raps-olie
Salt og peber
Sådan gør du:
Nip blade af stænglerne og skyl dem godt. Få nippet og skyllet en god håndfuld blade.
Hak dem i grove stykker og hæld dem i en skål.
Riv Parmesan-osten direkte i skålen.
Tilsæt 100 g. mandler.
Hæld skålens indhold i food-processoren. Tilsæt olien direkte i food-processoren.
Kværn salt og peber efter smag direkte i food-processoren.
Luk toppen til og kør ved hurtigste hastighed til pestoen er en findelt masse.
Hæld pestoen i en skål og smag til med salt og peber.
Nyd pestoen på et lækkert stykke brød.
God fornøjelse :)