Havregrødsboller med Mælkebøtter, Skvalderkål og Rabarber-guf
top of page

Havregrødsboller med Mælkebøtter, Skvalderkål og Rabarber-guf

De skønneste, bløde og sunde havregrødsboller med bid og let sødme fyldt med sunde Mælkebøtte-blade, Mælkebøtte-kronblade, Skvalderkål og Rabarber.



Det er fantastisk at kunne gå ud i haven og tage for sig af godterne der vokser rundt omkring, og som er helt gratis og direkte fra Naturens spisekammer.

De er i perfekt kombination med de lækre Havregrødsboller som er med bid, men stadig bløde.



Gå ud i haven eller i naturen og pluk nogle Mælkebøtter, nogle kviste Skvalderkål og en enkelt slank Rabarber. Ryst Mælkebøtte-blomsterne fri for evt. små-dyr.

Skyl dem godt under vandhanen og læg dem til tørre på et stykke køkkenrulle.




20 stk.


Du skal bruge:


5 Mælkebøtte-blomster

Skvalderkål med ialt 25 blade ( som i sidste ende bliver 8 g. snittet skvalderkål )

7 Mælkebøtte-blade


Rabarber-guf:

1 slank Rabarber-stilk ( 20 g. )

20 g. Smør

1 stor spsk. Mælkebøtte-sirup


Havregrød:

200 g. havregryn

7 d. vand

1 tsk. salt

50 g. gær 1 dl.lunkent vand ( 35 grader ) 1 dl. rapsolie 1 dl. sukker ca. 700 g. hvedemel 1 æg til pensling

Kog havregrøden og lad den køle af. Et godt tip til hurtig afkøling er, at lægge den i en dyb tallerken og sætte den i køleskabet en stund.

Når havregrøden er kølet af, så den stadig er en lillesmule lun, laves dejen.


Rabarber-stilken skylles og enderne skæres til. Den skæres i tynde skiver.

Smørret smeltes på en pande, og rabarber-skiverne svitses i smørret i et par minutter ved middel høj varme.

Tilsæt en stor spsk. Mælkebøtte-sirup og rør blandingen rundt med en palet eller træ-grydeske.

Lad det svitse videre et par minutter. Hak med paletten eller grydeskeen de møre rabarber-skiver i mindre stykker. Tag derefter panden af varmen og lad det afkøle.


Mælkebøtte-bladene snittes, Skvalderkåls-bladene snittes og kronbladende på Mælkebøtte-blomsterne nippes af. Undgå at få de grønne blade omkring blomsten med.



I en skål opløses gæren i vandet.

Et godt tip er, at starte med at tilføje gæren en lillesmule vand, hvorpå gæren opløses og røres glat. Husk at vandet ikke må være for varmt, da gæren dermed bliver ødelagt. Derefter tilsættes resten af vandet. Tilsæt sukker og olie og rør rundt. Havregrøden røres blød og tilsættes lidt efter lidt i skålen. Rør blandingen ensartet og tilsæt da de snittede Mælkebøtte- og Skvalderkåls-blade og de gule kronblade. Rør dejen rundt så alt fordeles. Tilsæt da Rabarber-guf. Der bliver knap 2 spsk.



Tilsæt derefter hvedemel lidt efter lidt. Bland dejen med mel til den bliver mere og mere fast. Hæld den ud på bordet og ælt den luftig og glat. Tilsæt evt. lidt mere mel til dejen, hvis den hænger fast i bordet. Når dejen er æltet, lægges den i skålen igen eller bliver på bordet, og hæver ca. 30 min. med et viskestykke over. Rul hver del til en rund bolle, og læg den på en bageplade beklædt med bagepapir. Hvis du vælger at have alle 20 boller på en plade, kommer de til, at lægge tæt. Det gør, at de efter bagningen bliver til bryde-boller som kan brækkes fra hinanden. Hvis du foretrækker, at bollerne forbliver runde og fine efter bagningen, bages de bare af 2 omgange med 10 boller på hver plade. Derefter æltes dejen igen, og deles i 2 lige store dele. Rul hver del til en lang pølse som deles i 10 stykker.

Lad bollerne efterhæve med et viskestykke over i ca. 30 min.


Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Bland 1 æg med 5 spsk. vand som piskes let med en gaffel til æggestrygelse, og pensl bollerne med blandingen.


Sæt pladen i ovnen og bag 20 min. Hold godt øje de sidste minutter af bagningen. så overfladen ikke bliver for mørk.


Tag bollerne ud og læg dem på en rist.



Nyd dem med smør :)


Velbekomme og tak for besøget!

222 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page