Mælkebøtte-snaps
top of page

Mælkebøtte-snaps

En rigtig forårs-bebuder som man selv kan lave og samtidig med kan få sig en rigtig fin natur-oplevelse ved.

En forårs-snaps af Mælkebøtte-kronblade og vodka som bliver til den fineste snaps i en smuk gylden farve.



Det er en fornøjelse, at gå på mælkebøtte-jagt med en stor skål og finde de Mælkebøtter med de største blomster.

Mælkebøtterne afgiver farve, så husk at bruge en skål hvor det ikke gør så meget, at der kommer pletter der er svære at vaske af.


Du skal bruge:


125 mælkebøtte-blomster

1,5 liter Vodka


Sådan gør du:


Tag en skål med ud i naturen eller i haven og pluk en ordentlig skålfuld mælkebøtter.

Pluk dem med de bedste og største blomster, og ryst dem fri for evt. smådyr efter plukket.

Der skal være 125 mælkebøtter. Pluk gerne et par stykker ekstra, hvis en eller flere skal udskiftes under tilberedningen.



Tag en skål eller et fad ekstra hvor resterne af mælkebøtte-stilkene kan lægges i ved tilberedningen.

Tag et stort glas med låg som rummer mindst 1,5 liter.

Nip blomsterhovederne af og nip/træk de gule kronblade af direkte ned i glasset.

Hold øje med evt. smådyr undervejs, så de ikke kommer med i glasset.

Undgå desuden at få de grønne blade med i glasset, da de giver en bitter smag.



Når kronbladende af alle de 125 mælkebøtte-blomsterhoveder er i glasset, så overhældes kronbladene med vodka.

Drej glasset let rundt, så det hele fordeler sig.



Lad snapsen stå og trække i 4 dage inden kronbladende sies fra.

Hæld den tilbage i glasset eller på en flaske, og nyd et lille glas til prøvesmagning, og lad den så derefter gerne stå i et par uger for yderligere lagring.


Mælkebøtte-snapsen smager dejligt og let sødligt, og er en skøn forårs-snaps med et glædeligt budskab om, at foråret for alvor er kommet.



God fornøjelse og Skål :)



Tip:

Hvis man ønsker snapsen mere sød, kan man smage den til med lidt Mælkebøtte-sirup.

23 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page